Marie Vibe

marie-vibe2Marie Vibe 1974. Cand mag Teatervidenskab, skuespiller, dramatiker, dramaturg og instruktør. Kunstnerisk ansvarlig 2010-13: Psykiatriens Informationsteater SkyggeScenen. www.skyggescenen.rn.dk

I magiske øjeblikke, rækkende uendeligt langt, hinsides tid, sted og identitet, skabes Kunst. I os. Fra os. Til os. Og titler og navne er uden betydning. Skellet mellem “du” og “jeg” og Altet – opløses. Sprog, indkomst, staffage og fikumdik, bliver uden betydning. De øjeblikke er skabelsens væsen. Sommetider er jeg en del af det.
Og dét er jubelberigende, vandvittigt, vidunderligt: en gave fra livets mirakel.
Jeg kunne kalde mig Teaterkunstner. Jeg kunne kalde mig Anorexia de Trix. Jeg kunne kalde mig Digter. Jeg kunne kalde mig Angst. Jeg kunne kalde mig Politisk engageret.
Jeg ved jeg er – Menneske.

Marie

Marie Vibe har bl.a. bidraget til BunkerLove til åbningen af ‘Something is Rotten in the State of Denmark’ i Hanstholm i 2014, hvor hun fremførte et Sankt Hans-digt med titlen ‘Vi forbrændte’. Se optagelse af begivenheden. Der har også været fælles planer om en opførsel af Karen Blixen for bunkers, men samarbejdet materialiseredes ikke.