Knud Prebensen bidrager her med tekst om hvordan anden verdenskrig så ud i Grønhøj. Rettighed til teksten tilhører forfatteren og gengives med tilladelse og copyright. Mere information om krigstiden i Grønhøj, Kettrup og Løkken findes i tre bøger som Prebensen har forfattet:
- ”Grønhøj”. Lokalforlaget Løkken. 2004
- ”Festung Kettrup”. Lokalforlaget Løkken. 2012
- ”Løkken og Krigen”. Lokalforlaget Løkken. 2012
Chilled BunkerLove er centreret om Regelbau 668 med maskingeværsstilling, lige ved siden af iskiosken…
Nord for Grønhøj lå der ved Furreby i udkanten af Løkken et stort tysk kanonbatteri med 37 bunkere hvortil kom de 30 bunkere i ”Infanteristützpunkt Lökken Stadt”. Syd for Grønhøj lå der i Kettrup Bjerge et kanonbatteri, kaldet ”Festung Kettrup”, af samme størrelse som kanonbatteriet i Furreby.
Med så store ”naboer”, kan man stille spørgsmålet: er der så grund til at omtale det beskedne antal bunkere – kun seks – som tyskerne anlagde i Grønhøj sammen med en kraftig betonmur på tværs af vejen, der førte ned til stranden samt landminer og pigtrådshegn?
Havde disse få bunkere, betonspærringen samt de øvrige spærringer i det hele taget en mission, hvis de allierede besluttede sig for at gennemføre en landgang i Vendsyssel?
Hvor ville selve landgangen finde sted, lige under de kraftige kanoner og andet skyts ved Løkken og Kettrup eller ved en mere fredelig placering, som tilbød en let adgang til de større veje i baglandet?
De allierede var ved hyppige luftfotograferinger særdeles godt orienterede om de tyske befæstelser langs vestkysten og også om de muligheder, der var for at benytte vejene til den videre fremrykning ind i landet med det formål, at afskære trafikken mellem Tyskland og Norge. Her havde to områder i Vendsyssel strategisk betydning: havnene, i særlig grad havnen i Frederikshavn, og lufthavnen ved Aalborg.
Altså, adgangen til de primære veje i baglandet skulle spærres. Særlig Grønhøj med de dengang meget lave klitter kunne være interessant.
Feltmarskal Erwin Rommel havde dekreteret, at fjenden primært skulle standses og bekæmpes på stranden og at hullerne mellem de kraftige ”støttepunkter” skulle fyldes ud.
Der blev udarbejdet planer for hvorledes dette skulle ske og det anlæg, der ses ved Grønhøj, er en typisk model for et sådant anlæg.
Stort set alle bunkere som blev anlagt ved Atlantvolden fra den franske kyst til Nordnorge er udført efter standardtegninger, og det gælder selvfølgelig også for bunkerne ved Grønhøj. Derfor har vi angivet de tyske typebetegnelser.
Den umiddelbare spærring bestod af to tykke betonmure på hver side af vejen. Murene stod lidt forskudt så åbningen mellem dem kun vanskeligt kunne passeres af en lastbil, hertil kom, at åbningen kunne spærres ved hjælp af stål stolper suppleret med ”panserkryds” de stålkonstruktioner, som ofte fejlagtigt kaldes ”spanske ryttere.”
Det skal lige nævnes, at området mellem kysten og hovedvejen fra Aalborg til Løkken var spærret af en bred pansergrav, hvor der enten var placeret midlertidige broer eller vejen var bevaret i en smal udgave, som hurtigt kunne sprænges væk.
Bevæbning:
Når man sammenligner bevæbningen af de seks bunkere, så var den meget beskeden sammenlignet med de fire 15 cm kanoner, der fandtes i Festung Kettrup – iøvrigt fra det danske krigsskib ”Niels Juel” – og de 12,7 cm kanoner, der fandtes ved Furreby, suppleret af andre kanoner i åbne stillinger, luftværnsskyts og mange andre typer af skyts.
I Grønhøj fandtes kun våben af de lettere typer: maskingeværer, maskinkanoner og panserværns-kanoner.
Bemanding
De tyske spærringer var fast bemandet med ca. 10 mand, som dels boede i bunkerne, dels i sommerhuse, som de havde rekvireret, blandt andet ”Kik” som lå på hjørnet af Strandvejen og Lottesvej, med den ene af ringstillingerne på grunden.
Den øjeblikkelige forstærkning ved en invasion ville komme fra en gruppe soldater, stationeret i Ingstrup. Yderligere forstærkning ville komme fra de store troppekontingenter i Brønderslev og Aabybro.
Det er begrænset, hvor mange billeder, der foreligger fra krigens tid, her er der suppleret med fotos af lignende anlæg samt tegninger med forklarende tekst.
Bunkeren, Regelbau 668 med maskingeværstilling, som skulle dække området mellem de to Flankeringsbunkere på stranden.
Klik venligst direkte på billederne for at få billedteksten med.
Foto: 
Monteringen kan blive en udfordring i sand. I det hele taget er der meget, der er mere besværligt i sand. Men at noget er mere besværligt betyder ikke, at det skal gøres mindre. Og vi er i fuld gang. Der er uendeligt mange bolde i luften lige nu… 
