Med venlig støtte fra KulturKANten og Hjørring kommune inviterede BunkerLove til festivitas i bunkerlandskaberne i Hirtshals og Furreby ved Løkken:
BunkerLove var samme år i København i Dome of Visions d. 16-18. august og på Kulturmødet Mors d. 21-23. august. Vi havde fotoudstilling på turné i 3 forskellige udstillinger i hhv. Aalborg, Hanstholm og København. Fredskaravanen lader vente på sig. billeder fra optakten nedenfor.
Se BunkerLove 2014 festival flyer (pdf)
Michael Richardt Petersen i ‘blomsterbunkeren’ i Hirtshals, som blev skabt til ‘Årvågen BunkerLove Festival 2013’ af Inge Tranter – og som egentlig bærer titlen A Cottage for Yemanja. Michael er portrætteret af engelske Chris Brock som er fotografen bag fotoudstillingen: Something is rotten in the state of Denmark, der både har været udstillet på Nordkraft i Aalborg, på Jammerbugt borgerservice og Hjørring Bibliotek, og som skal videre til bl.a. Aalborg Regatta på færgen Om:Form, og til Museumscenter Hanstholm.
Multikunstner Erik Peitersen skabte ‘guldbunkeren’ Guldtand til BunkerLoves pilotprojekt i 2012 og denne fantastiske Flydende bunker til ‘Folkets BunkerLove Festival 2013’. Han vender frygteligt tilbage til Furreby d. 13. juli 2014… Portræt af Chris Brock
Inge Tranter bidrog til BunkerLoves pilotprojekt med film installation Slow-Wave Sleep, sammen med Meile Sposmanyte. Hurtigt blev hun en af de bærende kræfter, og koordinator for ‘Årvågen BunkerLove Festival’ i Hirtshals og bestyrelsesmedlem. ‘Blomsterbunkeren’ som ses på billedet var hendes egen vision for bunkerne, og den blev præsenteret i samarbejde med Michael Richardt Petersen og Sandro Masai, der forestod en renselses-ceremoni sammen med det aalborgensiske samaorkester Semente do Samba under titlen ‘Blomster til Yemanja’. Portætteret af Chris Brock
Meile Sposmanyte placerer her 1 ud af 111 Buddha-figurer på stranden i Hirtshals til ‘Årvågen BunkerLove 2013’. Buddhaerne var knyttet til lyden af bedende munke, som kom fra dybet af en mørk bunker. Disse bønner vil lyde til både Rainbow BunkerLove Festival 2014, d. 6 juli i Hirtshals, og til Free BunkerLove Festival 2014, d. 13. juli i Furreby-bunkerne ved Løkken strand. Meile deltog også i BunkerLoves pilotprojekt med Slow-Wave Sleep i samarbejde med Inge Tranter. Foto af Chris Brock
Se vores mission og kunstneriske projekt… Feedback er mere end velkommen, vi er ikke så sikre i vores sag som vi måske fremstår… Medlemskab er gratis og ganske uforpligtende. Find os på Facebook, tilmeld nyhedsbrev.
Save